OM L&B ViDEO

L&B ViDEO
filmSTATIONEN
Studie 6 - opg. 1 - 1.sal
Bringevej 151
2760 Måløv
+45 40 58 51 52

L&B ViDEO blev etableret helt tilbage i 1985 af to arkitektstuderende Henrik Lund og Jesper Birch under navnet Lund & Birch AV.
I starten blev der udelukkende produceret film om byggeri og arkitektur, men der kom hurtigt kunder til fra andre brancher og organisationer - bl.a. Folkekirkens Nødhjælp. I slutningen af firserne blev Jesper Birch ansat hos Byggecentrum og Henrik Lund fortsatte firmaet alene suppleret med at være timelærer på Kunstakademiets Arkitektskoles Institut for Visuel Kommunikation samt med at være "videodokumentarist" på Byggeriets 1:1 Modelværksted.

Op igennem 90'erne fik Lund & Birch AV større og større opgaver og Henrik Lund tog konsekvensen af at Jesper Birch havde forladt firmaet og skiftede navn til L&B ViDEO. Samtidig blev der ansat en tekniker og tilknyttet flere freelance folk. I 90'erne blev der produceret film for virksomheder, reklamebureauer, forsikringsselskaber, organisationer som f.eks. Røde Kors, FKN, LO og for en række uddannelsesinstitutioner. I '93 producerede L&B ViDEO en prisbelønnet dokumentar om Ashaninka-indianerne i Amazonas og i '97 en dokumentar om "fan-hysteri" - vist på DR1 og DR2.

Men det var i det forrige årtusinde!

Siden år 2000 har L&B ViDEO især bevæget sig ind på kommunikationsområdet. L&B ViDEO har i en årrække været tilknyttet adskillige Kommunikationsrådgivere og konsulentvirksomheder. Vi har, fordi vi har en høj troværdighed, kunnet arbejde sammen med helt forskellige - og hårdt konkurrerende kommunikationsrådgivningsvirksomheder i mange år. Vi har pålagt os selv 100% tavshedspligt om virksomhedernes kunder, hvordan de arbejder osv. Vi har i den branche en del kunder der udelukkende bruger os - og har gjort det i mange år.

De sidste 10 år har været en omskiftelig periode for os i denne branche. Fra at producere på det udmærkede format BetacamSP, gik vi videre til DigiBeta og DVCAM og producerer nu (pt!) på XDCAM HD 1920x1080. Det har betydet en verden til forskel, at begynde at producere i Fuld HD. Efterhånden er alt udstyr udskiftet og vi er fantastisk glade for at den forbedrede kvalitet kan ses på de billeder vi producerer.
Vi producerer stadig for virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, kommunikationsvirksomheder, forsikringsselskaber og så videre.

L&B ViDEO - stort engagement i alle opgaver.

EX1 Kamera

Andre om os

"Fantastisk flot arbejde - det var en fornøjelse at sidde sammen med jer tidligere på ugen, og super at I kunne levere så hurtigt."

- Martin Nedergaard, Tryg

"Vi synes, at begge arrangementer var en stor succes - ikke mindst takket være jeres indsats."

- Susanne Christensen, Peugeot Danmark

"The team here were [..] really impressed with your professional attitude and your team did a great job."

- Lucie Burns, Edelman

Artikel fra Monitor, November 2010 (pdf)

Design: Christian Moe | L&B ViDEO © 2010 | Valid XHTML 1.0 Strict